Forelæsninger for aktive og velforberedte studerende

En stor del af undervisningen på medicinstudiet består af forelæsninger. Som undervisningsform er forelæsningen billig, og sikrer en ensartet formidling til alle studerende. Samtidig er den klassiske forelæsning en del af den akademiske tradition på KU.
Efter mange år som underviser er det imidlertid mit klare indtryk,at de studerendes faglige udbytte af den klassiske forelæsning kan og bør øges betydeligt.

Målet med dette projekt er at øge de studerendes faglige udbytte af forelæsninger,gennem aktivering af de studerende før, under og efter forelæsningen.I projektet udarbejdes og afprøves effekten af selv-tests,som de studerende kan anvende før forelæsningen – til at målrette deres forberedelse, vække deres nysgerrighed, eller blot til at kende emnet – og efter forelæsningen, hvor selv-tests giver de studerende mulighed for at teste om de har fået det korrekte udbytte af forelæsningen.